Annonce
Livsfarligt hærværk
Politiet ser med stor alvor på sagen
Politiet i Esbjerg efterforsker et livsfarligt hærværk.
Ifølge jv.dk har ukendte gerningsmænd skruet alle hjulbolte på et hjul af på en bil, der tilhører en 73-årig mand.
Bilen holdt parkeret på Esbjerg Strand.
Annonce
Stor fare
- Vi mener, at gerningsmanden har forvoldt stor fare for en persons liv eller førlighed. Så vi ser med stor alvor på sagen, siger politikommissær Michael Brink fra lokal efterforskning i Esbjerg til jv.dk.
Det er uklart, om gerningsmanden har villet stjæle hjulet eller om der er tale om et regulært hærværk.