Annonce
Livsfarlige højspændingsledninger på jorden
Nordjyllands Beredskab er på vej til stedet
Beredskab advarer mod nedfaldne højspændingsledninger.
Ledningerne er faldet ned i området omkring Skræppedalsvej i Nykøbing Mors.
"Det er ekstremt vigtigt at folk holder sig meget langt væk fra disse nedfaldne ledninger", advarer Nordjyllands Beredskab på Twitter.
Annonce
"Elektricitet betegnes som højspænding, når spændingen er på mere end 1000 V a.c. (vekselstrøm) eller 1500 V d.c. (jævnstrøm). Når elværkerne sender elektricitet over store afstande, sendes det som højspænding – ofte på flere hundredtusind volt – for at mindske energitabet undervejs og derved spare energi", skriver Sikkerhedsstyrelsen.
Opkaldet om ledningerne blev modtaget klokken 16.17.