FLØJET PÅ SYGEHUSET:
Lille pige på kælk ramt af bil
Den fire-årige pige fik for meget fart på ned ad kælkebakken og fortsatte ud på vejen, hvor hun blev ramt af en bil
En fireårig pige fik lørdag eftermiddag for meget fart på sin kælk, da hun sammen med en otteårig pige var på en kælkebakke i byen Sejerslev på Mors.
Kælken - med begge piger ovenpå - fortsatte ud på en nærliggende vej, hvor den blev ramt af en bil.
Det skriver Nordjyske.
I bilen sad en 65-årig mand bag rattet.
Det fortæller vagtchef Anders Bøje Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi til avisen.
Ramt omkring fordækket
- Heldigvis kørte han ikke mere end omkring 50 kilometer i timen. Pigerne kom ikke ind foran bilen, men ramte omkring fordækket, fortæller vagtchefen.
Den otte-årige pige skap forholdsvist uskadt fra ulykken.
Pigen på fire klagede imidlertid over smerter fra både ben og bækken-
Hun blev derfor med helikopter fløjet til skadestuen på Aalborg Sygehus.