Lille Justin skambidt af 3 pitbulls

Hundene kan godt kan lide at "jagte folk på cykler", har hundeejeren fortalt politiet

Offentliggjort Sidst opdateret

En 11-årig dreng var udsat for et grusomt angreb på en cykeltur i nærheden af byen Growetown i den amerikanske delstat Georgia fredag.

Her blev drengen ved navn Justin Gilstrap nemlig overfaldet og skambidt af tre aggressive pitbulls, da han kom kørende på sin cykel. 

Den 11-årige blev hastet til hospitalet og opereret akut, lyder det fra hans mor, Ericka Gilstrap, som har startet en indsamling til ham via GoFundMe.

Alvorligt kvæstet 

Den lille dreng mangler 70 procent af sin hovedbund. 

Han har - udover de alvorlige hovedskader - næsten mistet hele sit øre og har desuden bidskader på benet.

Det skriver People

Hundejer indrømmer

En 26-årig mand ved navn Burt Baker har indrømmet, at det er hans tre hunde, som gik til angreb på Justin Gilstrap, oplyser Columbia County Sheriff’s Office i en udtalelse. 

Hundeejeren fortalte politiet, at hundene godt kan lide at "jagte folk på cykler". 

Han blev anholdt for hensynsløs adfærd. 

Den 11-årige dreng er blevet overfaldet og skambidt af tre pitbulls.
Den 11-årige dreng er blevet overfaldet og skambidt af tre pitbulls.
Powered by Labrador CMS