Lille dreng på cykel dræbt af lastbil
Skrækkelig ulykke lige syd for grænsen
Der skete onsdag aften ved 18-tiden en forfærdelig trafikulykke i Schenefeld i Steinburg-distriktet i Slesvig-Holsten - lige syd for den dansk-tyske grænse.
Her blev en lille dreng på cykel påkørt af en lastbil og slæbt med under bilen.
Chaufføren bemærkede tilsyneladende ikke sammenstødet i første omgang og kørte videre.
Det skriver det tyske medie moin.de.
Døde på stedet
Ifølge mediet kæmpede førstehjælpere og redningsarbejdere forgæves for drengens liv i den lille by i Slesvig-Holsten.
Han døde på ulykkesstedet.
Ifølge de første beretninger forsøgte drengen, der er folkeskolealderen, at krydse Hovedvej 430 på sin cykel.
Her blev han ramt af lastbilen, der svingede til venstre.
Rekonstruere ulykken
En ekspert skal nu rekonstruere det nøjagtige forløb af ulykken.
Vejen var lukket i flere timer efter den voldsomme dødsulykke.