LIGE NU! Stor eftersøgning
Politiet leder stadig efter 19-årig kvinde, der er forsvundet
Der er blevet indsat en helikopter i eftersøgningen af 19-årige Oline i området omkring Lemvig.
Det skriver Dagbladet Holstebro-Struer.
Til bladet oplyser det lokale politi, at man ikke har nogen mistanke om, at der kan være sket noget kriminelt.
Tidligere har politiet skrevet, at de er bekymrede for, om hun kan tage vare på sig selv.
Opfordrer til hjælp
Tidligere på dagen bad politiet beboerne omkring Lemvig om at lede efter den forsvundne Oline på 19 år.
Det var særligt i området omkring Lemtorp - lige øst for Lemvig - at man bad folk kigge efter i deres haver, garager, skure og udhuse.
Ring, hvis du ved noget
Politiet beskriver kvinden som 165 cm. høj, slank og med langt lyst hår.
Hun er iført en sort regnjakke og blå eller sorte jeans.
Har du oplysninger i sagen, kan Midt- og Vestjyllands Politi kontaktes på telefonnummer 114.