Leder videre efter Oliver

Sender dykkere i vandet tirsdag

Offentliggjort Sidst opdateret

Nordjyllands Politi fortsætter tirsdag deres eftersøgning af den 21-årige Oliver, der har været forsvundet siden natten mellem torsdag og fredag.

Omkring middagstid tirsdag vil eftersøgningen foregå i havneområdet i Limfjorden i Aalborg.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politifolk, dykkere fra Forsvaret og politiets vandsøgningshunde vil deltage i eftersøgningen.

Har du oplysninger i sagen, hører Nordjyllands Politi fortsat gerne fra dig på 114.

Oliver beskrives som: 21 år gammel, almindelig af bygning, mørkt kort hår, bærer briller. På tidspunktet for sin forsvinden var han iført mørk uldfrakke, brune sko og lyseblå jeans.

21-årige Oliver Ibæk Lund har været forsvundet siden natten til fredag. Han forsvandt under en bytur.
21-årige Oliver Ibæk Lund har været forsvundet siden natten til fredag. Han forsvandt under en bytur.

Sådan beskrives Oliver

Forsvundne Oliver Ibæk Lund beskrives som en mand af almindelig bygning. Han har mørkt kort hår og bærer briller. 

Natten, hvor han forsvandt, var han iført en mørk uldfrakke, lyseblå jeans og brune sko.

Powered by Labrador CMS