Leder efter savnede Tommy med helikopter

Politi: - Hold jer væk

Offentliggjort

Nordjyllands Politi leder fortsat efter 68-årige Tommy, der ikke er set siden onsdag i sidste uge.

Han blev første gang efterlyst søndag.

Her søgte man blandt andet i området omkring Coop og Føtex i Frederikshavn.

Mandag satte man hunde ind i eftersøgningen, men dog uden resultat.

Helikopter i luften.

Tirsdag vil Nordjyllands Politi afsøge et skovområde med helikopter.

- Vi beder derfor, i den forbindelse, borgere i og omkring Frederikshavn om at holde sig væk fra Bangsboskoven i den sydlige del af Frederikshavn samt Knivholt Skov i den nordvestlige del af Frederikshavn, skriver vagtchefen hos Nordjyllands Politi på X.

Tommy er forsvundet i Frederikshavn.

- Det beder vi om hensynet til politiet og helikopterens arbejde i disse områder. 

- Vi forventer, at dette arbejde varer indtil sidst på eftermiddagen, men det melder vi ud senere. Tak for jeres hjælp og forståelse, slutter vagtchefen.

Powered by Labrador CMS