Leder efter kvinde medhelikopter og hunde
Nordjyllands Politi beder borgere om at kigge i garager og udehuse i håb om at finde 68-årig kvinde
OPDATERET: Den 68-årige kvinde er ifølge Nordjyllands Politi fundet i god behold.
Politiet i Nordjylland har lørdag aften og natten til søndag haft en helikopter og en drone i luften i eftersøgningen på en 68-årig kvinde med demens.
Det fortæller vagtchef ved Nordjyllands Politi Jesper Sørensen tidligt søndag morgen.
Kvinden forlod sin bopæl lørdag omkring klokken 18 og er ikke set siden.
Med helikopter og drone
Politiet har foruden helikopter og drone også haft hundepatruljer ude i området omkring Brovst i et forsøg på at finde kvinden.
- Men hun er stadigvæk væk. Så min appel til borgerne i området er, at de meget gerne må kigge i egne haver, skure og garager, udehuse, og hvad man ellers kunne forestille sig, at et menneske kunne søge ind i, siger Jesper Sørensen.
Eftersøgning fortsætter søndag
Den 68-årige kvinde beskrives som meget spinkel af bygning med langt, gråt hår. Hun er desuden meget mobil.
Politiets eftersøgning fortsætter søndag, fortæller vagtchefen.