Leder efter blodig mand
Politiet beder om hjælp til at finde frem til en passager, der flygtede
Ved du noget? Du kan kontakte os her
Politiet søger med lys og lygte efter en skadet passager i forbindelse med en voldsom trafikulykke, der fandt sted på Agergårdvej/Ringkøbingvej ved Bækmarksbro i det nordlige Vestjylland onsdag eftermiddag.
Nu efterlyser Midt- og Vestjyllands Politi en mand mellem 25-30 år, der var passager i et af de to køretøjer, på Twitter.
Spottet efter ulykken
Manden, som af uvisse årsager flygtede fra ulykkesstedet, er torsdag blevet spottet ved Godballevej.
Manden er 170-180 centimeter høj, har mørk hud og sort skæg og var iført brune bukser og sort jakke.
Han har blod i ansigtet og på bukserne.
Væltede rundt på taget
Newsbreak.dk har været i kontakt med Midt- og Vestjyllands Politi, som ikke kunne oplyse, hvorvidt den 29-årige mand, som blev hårdt kvæstet i ulykken, stadig er i kritisk tilstand.
Ulykken skete, da den ene bil, hvori der befandt sig fire personer, blev ramt i siden og væltede rundt på taget.