Lastbiler blokerer igen i dag

Flere steder i landet er lastbilerne igen tirsdag i aktion

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er fortsat demonstrationer rundt omkring i landet mod en politisk aftalt vejafgift, der er ved at blive behandlet i Folketinget.

Tirsdag morgen blokerer en lastbildemonstration en vej ind i København.

Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie Twitter.

Længere rejsetid

Der er tale om et område ved Folehaven i Valby, hvor demonstrationen blokerer for den indadgående trafik.

- Forvent længere rejsetid, skriver politiet.

Demonstration i Nordjylland

Også i Nordjylland er der en demonstration tirsdag morgen.

Et par lastbiler holder ifølge Nordjyllands Politi ved Støvring N og S. Men ifølge politiet blokerer de ikke trafikken, lyder det på Twitter.

Der er tirsdag morgen massiv kø på indfaldsmotorvejene til København.
Der er tirsdag morgen massiv kø på indfaldsmotorvejene til København.

KØBENHAVNS POLITI

Københavns Politi er Danmarks største politikreds målt på antallet af indbyggere, antallet af medarbejdere og på aktivitetsniveau i forhold til antallet af hændelser og anmeldelser.

Geografisk omfatter politikredsen København, Frederiksberg, Tårnby og Dragør kommuner med i alt ca. 800.000 indbyggere.

Der er ca. 3.300 medarbejdere i Københavns Politi, heraf ca. 2.370 politiuddannede medarbejdere, ca. 90 politikadetter og ca. 180 juridiske medarbejdere ved anklagemyndigheden. Hertil kommer kontorfunktionærer og øvrige faggrupper.

Mere end 600 medarbejdere har deres daglige gang på Politigården i København. Herunder den centrale ledelse, administrationen, vagtcentral og servicecenter samt flere øvrige politiafdelinger. Politikredsens øvrige personale er fordelt over mange bygninger i hele politikredsen.

Kilde: Københavns Politi
Powered by Labrador CMS