Malaysia Airlines er i dyb krise

To store flykatastrofer har sat Malaysia Airlines i undtagelseslignende tilstand. Selskabet leder efter redningsplanker.

To store katastrofer på små fem måneder med 537 menneskers død til følge.

Det er blevet en stor del af det image, der nu hviler over flyselskabet Malaysia Airlines.

Ikke længere asiatisk gæstfrihed og transport til paradisstrande.

Nu forbindes selskabet med MH370, som forsvandt sporløst den 8. marts under en flyvning fra Kuala Lumpur til Beijing, og så MH17, der faldt ned over Ukraine på vej fra Amsterdam til Kuala Lumpur den 17. juli. Måske blev flyet skudt ned.

Den første katastrofe kostede 239 mennesker livet, den anden 298.

– Dets navn er nu synonymt med katastrofer, dårlig ledelse, mangel på disciplin og mange negative elementer, siger Shukor Yusof, analytiker i Malaysia i konsulentfirmaet inden for luftfart Endau Analytics, til nyhedsbureauet AFP.

Noget af det samme siger Jonathan Galaviz fra det amerikanske analysefirma Global Market Advisors.

– Uheldigvis for Malaysia Airlines forbinder potentielle kunder nu brandet med tragedie, siger han.

Shukor siger, at Malaysia Airlines i øjeblikket taber mellem en og to millioner dollar dagligt, fra godt 5,5 millioner kroner til lidt mere end 11 millioner kroner. Han mener, at selskabet kan holde til sådan et dræn i omkring et halvt år.

Noget må ske, og selskabet er gået i tænkeboks.

Den britiske avis The Telegraph citerer unavngivne kilder for at sige, at Malaysia Airlines formentlig vil finde på et nyt navn.

Desuden skal hele selskabet rekonstrueres. Der skal trækkes nye private investeringer til. Lige nu ejer det malaysiske statsselskab Khazanah Nasional 69 procent af aktierne.

Hugh Dunleavy, kommerciel direktør i flyselskabet, havde i weekenden et indlæg i avisen Sunday Telegraph, og her skrev han, at der er flere muligheder på bordet.

Han skrev, at forandringerne skal munde ud i et flyselskab, der er skåret til lige præcis til efter fremtidens krav til flyselskaber.

Det kan så betyde, skriver avisen, nyt navn, nyt image for selskabet, og det kan betyde en rekonstruering, hvor staten måske sælger sin andel.

/ritzau/