Lastbil og bil banker sammen
Kører sammen midt i Odense
Der er sket en voldsom ulykke på Østre Ringvej inde i selve Odense.
Politi og redning blev alarmeret klokken 07.00 midt i morgen-myldretiden.
Det er en lastbil, der er kørt sammen med en personbil.
Årsagen til ulykken er endnu ukendt.
Fører tilskadekommen
Personbilen har fået et ordentligt gok i førersiden af motorrummet og kølerhjelmen.
- Føreren af personbilen er kommet til skade, men det er ikke kritisk, og det er jo glædeligt. Lastbilens fører er uskadt, siger vagtchef ved Fyns Politi, Milan Holck, til Newsbreak.dk.
Der er spærret i de sydgående spor fra Åsum til Nyborgvej.
- Der vil være spærret et stykke tid - hvor længe kan vi ikke sige. De nordgående spor vil også blive spærret på et tidspunkt i processen, når vi skal have fjernet køretøjerne og have ryddet helt op, siger Milan Holck til Newsbreak.dk.
Bilister, der normalt bruger Østre Ringvej på ulykkesstedet, opfordres til at finde en anden rute.