Lastbil hamrer ind i vejarbejde

Ingen kom til skade ved ulykken, der medførte lukning af vejen i timevis

Offentliggjort Sidst opdateret

En lastbil bragede fredag aften direkte ind i en betonklods ved et vejarbejde på rute 30 mellem Give og Billund.

Det bekræfter vagtchef Søren Liisberg, Sydøstjyllands Politi, over for Lokalavisen.dk.

Ulykken var så voldsom, at vejen var spærret i timevis efterfølgende.

Ulykken skete omkring klokken 22.30.

Større materiel skade

"Påkørslen skete med ukendt hastighed og medførte større materiel skade", siger Søren Liisberg til mediet.

Den 57-årige chauffør af lastbilen er endnu ikke blevet sigtet for noget i sagen.

Lastbilen hamrede direkte ind i en betonklods, der var sat i forbindelse med vejarbejdet.
Lastbilen hamrede direkte ind i en betonklods, der var sat i forbindelse med vejarbejdet.

SYDØSTJYLLANDS POLITI

Sydøstjyllands Politi servicerer cirka 490.000 borgere i de syv kommuner Skanderborg, Horsens, Hedensted, Vejle, Fredericia, Kolding og Billund.

Kommunerne er fordelt over to regioner, Region Midtjylland og Region Syddanmark.

Politikredsens areal er på ca. 4.000 km2 fra Galten i nord til Christiansfeld i syd og fra Sdr. Omme i vest til Endelave i øst.

Politikredsen tæller omkring 840 medarbejdere, der udover politiuddannede også tæller jurister, kontorpersonale, analytikere, kommunikationsfolk og andre relevante fagligheder.

Sydøstjyllands Politi har et årligt budget på ca. 480 mio. kr.

Kilde: Sydøstjyllands Politi
Powered by Labrador CMS