Danskerne holder afstand til naboerne

Som danskere har vi det fint med at have naboer, men der knyttes ikke mange venskaber over hækken. For de flestes vedkommende rækker nabokontakten kun til et “hej” i forbifarten eller lån af en havesaks.

Det viser en undersøgelse, som Nybolig har foretaget blandt 1.300 købere.

63 pct. betragter naboskab som enten positivt eller overvejende positivt, mens kun 6 pct. finder det negativt eller overvejende negativt.

Men generelt er vores omgang med naboerne ikke udpræget stor. 65 pct. siger, at nabokontakten begrænser sig til, at de taler overfladisk sammen eller hilser over hækken. Kun 8 pct. er deciderede venner.

En tredjedel svarer dog, at de låner småting af naboerne, eller at de hjælper hinanden med praktiske ting. En tredjedel siger på samme måde, at de taler meget med deres naboer uden dog at være decideret venner med dem. Kun 2 pct. er slet ikke på talefod med de omkringboende.

– Vi synes generelt, at det er i orden at have naboer tæt på. Men vi har ikke meget med de omkringboende at gøre, og det er ikke blandt naboerne, at danskerne i større udstrækning finder deres nære venner. Men det er der måske ikke noget at sige til. Venskaber er ofte baseret på en fælles historie eller interesse, altså et værdifællesskab, og det er jo ikke sikkert, at naboen lige passer ind dér, forklarer Kim Pauli, som er pressechef hos Nybolig.

Mennesker, der bor på landet, har et lidt andet mønster. Selv om afstanden til naboerne er længere, har landboere mere med hinanden at gøre end byboer, viser analysen fra Nybolig.

– På landet besøger man hinanden meget mere, man låner hos naboen, og det er langt mere udbredt at hjælpe på tværs med praktiske gøremål. Også på et andet afgørende punkt skiller landbokulturen sig ud: Mens kun få, der bor i hus eller lejlighed, er venner med naboerne, er det anderledes på landet, hvor næsten en tredjedel angiver, at de har fundet venner blandt naboerne, fortæller Kim Pauli.