Lægehelikopter til alvorlig ulykke
Bil står lodret op af træ
Der er sket en alvorlig ulykke på Viborg Hovedvej mandag eftermiddag.
Ulykken er sket i Lille Hjøllund sydvest for Silkeborg i retning fra Vejle mod Viborg.
Det skriver tvmidtvest.dk.
En bil står lodret op af et træ efter ulykken.
Lægehelikopter tilkaldt
Der er tilskaldt en lægehelikopter til ulykkesstedet.
Hos Midt- og Vestjyllands Politi fortæller vagtchef Jens Claumarch, at ulykken er mindre alvorligt end først frygtet.
- Det er voldsomme billeder, men heldigvis er der tale om mindre skader. Tre personer er bragt til hospitalet til behandling, lyder det fra vagtchefen.
Ifølge vagtchefen skyldtes ulykken formentlig et øjebliks uopmærksomhed, som betød, at føreren mistede herredømmet over bilen.
Der er tale om en soloulykke, hvor de nærmere omstændigheder endnu ikke er klarlagt.