Lå tre timer i iskoldt vand

Surfer kunne ikke selv komme i land

Offentliggjort Sidst opdateret

I tre timer måtte en surfer ligge i det iskolde vand i Limfjorden. Først da to kammerater slog alarm, kom hjælpen.

Ifølge nordjyske.dk fandt dramaet sted søndag, hvor de tre kammerater var taget ud for at surfe nær Krik. Den ene surfers udstyr gik i stykker, og manden kunne ikke komme i land ved egen hjælp.

Slog alarm

De to kammerater forsøgte at bjærge kammeraten, men det lykkedes ikke på grund af vinden. Til sidst sejlede kammeraterne ind til kysten og slog alarm.

Redningsfolk ved Agger Redningsstation rykkede omgående ud. Kort efter var den nødstedte surfer hentet op i redningsbåden.

Redningsfolk ved Agger Redningsstation rykkede omgående ud.
Redningsfolk ved Agger Redningsstation rykkede omgående ud.

- Surferen kom med ind på redningsstationen og fik et langt, varmt bad og en kop kaffe, og så var han ved at være varmet op igen. Han var slidt op, men var ikke kommet noget til i øvrigt, siger stationsleder Benny Friis Gade til nordjyske.dk

Powered by Labrador CMS