Kyles ud af Danmark
Ikke nok med en fængselsstraf, så er en 30-årig mand også udvist af Danmark
En 30-årig mand er blevet udvist, efter han er blevet dømt for vanvidskørsel.
Med en hastighed på mellem 103 og 122 km/t ramte han en forankørende, som blev alvorligt kvæstet. Den høje fart kørte han på en strækning med 50 begrænsning.
Det skriver politiet i en pressemeddelelse.
Ikke nok med den høje fart var den 30-årige også påvirket af hash og havde kørselsforbud.
Helt på sin plads
Dommen lød på et år og ni måneders fængsel til den 30-årige, som derudover er udvist af Danmark i 12 år.
- At sætte sig bag rattet og køre så hurtigt, når man er er påvirket af hash og ovenikøbet har fået at vide af sin læge, at man ikke må køre, er det netop vanvittigt. Når ens vanvidskørsel så ender i en alvorlig trafikulykke, så er det helt på sin plads at straffen er hård, siger anklager Robert Rafn.
Den 30-åriges bil blev ligeledes konfiskeret. Han har anket sagen til landsretten