Kvindelig cyklist er død

Politiet søger vidner til en trafikulykke, der torsdag har kostet en kvinde livet

Offentliggjort Sidst opdateret

En 78-årig kvinde er torsdag aften død af de kvæstelser, som hun pådrog sig ved en trafikulykke på Østerbrogade i København tidligere på dagen.

Det oplyser Københavns Politi, der fik anmeldelsen klokken 16.26.

Ulykken skete på Østerbrogade ud for nummer 140, hvor den kvindelige cyklist blev ramt af en varebil. Hun blev hårdt kvæstet bragt til Rigshospitalet, men hendes liv stod ikke til at redde.

Der er rigtig mange udrykningskøretøjer ude til den alvorlige ulykke på Østerbrogade i København.
Der er rigtig mange udrykningskøretøjer ude til den alvorlige ulykke på Østerbrogade i København.

- Det er lidt uklart, hvad der skete, så vi vil meget gerne høre fra vidner, som så ulykken, siger politiets vagtchef Michael Andersen.

Føreren af varebilen kom ikke fysisk til skade ved ulykken.

Powered by Labrador CMS