Kvinde virkeliggør Sys Bjerre-sang

Brænder utro kærestes hjem ned og facetimer til ham samtidig

Offentliggjort Sidst opdateret

Husker du Sys Bjerres sang, "Malene", hvor en kvinde brænder sin utro ekskærestes lejlighed af?

23-årige Senaida Marie Soto fra Texas har netop virkeliggjort sangen, skriver New York Post.

Hun er anholdt og varetægtsfængslet for at have sat ild til sin kærestes hjem, hvor han boede med sin familie.

Hun gjorde det, fordi hun troede, han var utro, og hun facetimede kæresten under hele afbrændingen, så han kunne følge med i ødelæggelserne.

Rødglødende af jalousi

Senaida Marie Soto var optændt af raseri og jalousi, da hun brød ind i kærestens tomme hjem klokken 02 natten til søndag.

Kort forinden havde hun facetimet kæresten, og en ukendt kvinde havde besvaret opkaldet.

Det skulle hævnes og efter at have tømt huset for værdier satte Senaida Marie Soto ild til resten og facetimede til kæresten imens.

- Jeg håber, dine ting har det godt, sagde hun ironisk, da hun afsluttede opkaldet, mens flammerne åd kærestens ejendele.

Mystisk kvinde var familiemedlem

Det viste sig senere, at kvinden, der havde besvaret kærestens telefon, blot var et familiemedlem og en helt uskyldig relation.

Senaida Marie Soto kan kun komme på fri fod frem mod en ventende retssag, hvis hun lægger mere end 1,2 millioner kroner i kaution.

Senaida Marie Soto tændte på flere måder helt af.
Senaida Marie Soto tændte på flere måder helt af.
Den jaloux kvinde antændte branden i en lænestol, men snart var hele huset omspændt af flammer.
Den jaloux kvinde antændte branden i en lænestol, men snart var hele huset omspændt af flammer.
Powered by Labrador CMS