Kvinde svæver mellem liv og død
Kørte ind i siden på lastbil
Opdateret klokken 18.30: Kvinden var ved bevidsthed, da hun blev fløjet med akutlægehelikopteren, hvilket vagtchefen hos Midt- og Vestsjællands Politi ser som et godt tegn.
En kvindelig knallertkører svæver mellem liv og død efter en alvorlig trafikulykke i Hørve vest for Holbæk.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til Ritzau.
Ulykken er sket i krydset Dragsmøllevej/Tuborgvej på rute 231 i Hørve.
- Kvinden er på sin knallert kørt ind i siden på en lastbil, siger Asger Bechstrøm, der er vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi.
- Hendes tilstand er kritisk, lyder det fra vagtchefen.
Helikopter
Der blev tilkaldt en akutlægehelikopter til ulykkesstedet.
Der er ligeledes tilkaldt en bilinspektør.
En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, og om der er foretaget opbremsning eller lignende.
Der er spærret på ulykkesstedet indtil videre.