Kvinde smadrer ind i dagligstue

Det er endnu uvist, hvilken manøvre der gjorde, at bilisten lykkedes med stuntet

Offentliggjort Sidst opdateret

En kvindelig bilist er søndag morgen kørt igennem en have og endt med at parkere bilen i en dagligstue på Balle Kirkevej i Silkeborg. 

Det bekræfter Midt- og Vestjyllands Politi overfor Newsbreak.dk. 

- Vi er til stede. Hun har fået nogle skader, men hun er ikke i livsfare. Nu skal vi så se med huset. Derfor har vi også brand og sundhedsmyndigheder på stedet siger vagtchef Ole Vanghøj. 

Kender ikke årsagen

Politiet kender endnu ikke årsagen til, hvad der er sket. Men kvinden er foreløbig ikke sigtet. 

- Det er for tidligt at sige noget om - bilen kan jo være punkteret. Nu skal vi lige have hende ind på sygehuset, og så kan vi tage en snak med hende bagefter, siger vagtchefen til Newsbreak.dk. 

En bilist endte i en have med forenden af bilen begravet i en dagligstue i et villakvarter.
En bilist endte i en have med forenden af bilen begravet i en dagligstue i et villakvarter.
Powered by Labrador CMS