Annonce
Kvinde på motorcykel ramt af bil
Trafikulykken skabte massive trafikale problemer i København
Se flere fotos i bunden af artiklen
En kvinde, der kom kørende på motorcykel, blev påkørt af en bil i krydset Nørre Voldgade/Gothersgade tæt på Nørreport Station onsdag morgen.
- Kvinden kom til skade, men det er uvist, hvad hendes tilstand er, fortæller vagtchef Thomas Hjermind hos Københavns Politi til Newsbreak.dk.
Annonce
Den mandlige bilist er uskadt.
- Vi har foretaget tekniske undersøgelser med henblik på at klarlægge ulykkens omstændigheder, oplyser Thomas Hjermind.
Politi og redningsmandskab rykkede ud til ulykken klokken 07.12.
Annonce
I forbindelse med efterforsknings- og oprydningsarbejdet har krydset været spærret.
Afspærringen skabte massive køer på de omkringliggende veje i København.