Kvinde optog voldtægt med smartwatch
En kvinde optog lyden af en voldtægt i januar med sit smartwatch. Gerningsmanden blev idømt to års fængsel
En kvinde var "snarrådig" og optog lyden af den voldtægt, som hun blev udsat for i januar. Det førte til, at Retten i Holbæk torsdag kunne idømme den 46-årige gerningsmand to års fængsel.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Anklagere på det sociale medie X.
Overvejer at anke
Manden har udbedt sig betænkningstid med hensyn til anke. Han blev varetægtsfængslet efter dom.
Det har ikke været muligt at få yderligere oplysninger om sagen. Midt- og Vestsjællands Politi kan hverken oplyse alderen på kvinden, eller hvordan den dømte forholdt sig i sagen.
Optage og afspille lyd
Mange nye smartwatches kan både optage og afspille lyd, foretage opkald, afspille musik og måle niveauet af støj omkring uret.
LÆS OGSÅ
-
Nu tager politiet bilen
Tredje gang var ikke lykkens gang for 38-årig bilist
-
Politiet går ind i sag om dødfundne dyr
Fredag morgen blev en død vædder fundet i samme område i Roskilde, som der før er fundet tilskadekomne dyr.
-
Fly forulykket på mark i Danmark
Et mindre fly forulykkede torsdag på en mark på Sjælland