Annonce
Kvinde lokker tyv i fælde
Sådan fik hun sin cykel fra tyven
En cykeltyv i Østjylland er blevet lokket i en regulær fælde af cyklens ejer.
Den 43-årige kvinde opdagede, at hendes stjålne cykel var blevet sat til salg på Facebook. Og da hun gerne ville have sin cykel tilbage, kontaktede hun både politiet og cykeltyven.
Ifølge Østjylland Politis døgnrapport lavede kvinden en aftale med tyveknægten. Da han dukkede op med cyklen, stod både kvinden og et par betjente klar til at byde ham velkommen.
Annonce
Den 26-årige erkendte at have taget cyklen. Han mente dog i fuld alvor, at han ikke havde stjålet den. For cyklen var ikke låst.
Manden er nu sigtet i sagen.