Kvinde kvæstet i alvorlig ulykke

En varebil og en personbil smadrede frontalt sammen torsdag morgen

En kvinde er kvæstet efter voldsom trafikulykke.
En kvinde er kvæstet efter voldsom trafikulykke.
Offentliggjort Sidst opdateret

Se flere fotos i bunden af artiklen

En kvinde er bragt til et nærliggende sygehus med politieskorte efter en alvorlig trafikulykke. 

Ulykken skete torsdag morgen ved Borup på Bækgårdsvej lige vest for rundkørslen ved Dalbyvej-Kimmerslevvej-Langagervej, hvor en varebil og en personbil kørte frontalt sammen.

- Kvinden er kommet alvorligt til skade. Hun var fastklemt i bilen, da politi og beredskab nåede frem, men hun blev reddet ud og bragt til et sygehus med politieskorte, fortæller pressemedarbejder ved Midt- og Vestsjællands Politi, Martin Bjerregaard, til Newsbreak.dk. 

Det vides ikke, hvad den anden førers tilstand er. 

En bilinspektør er blevet tilkaldt for at lave undersøgelser. 

Det er endnu uvist, hvad der er årsag til, at ulykken skete, lyder det fra Martin Bjerregaard.

Politi og beredskab rykkede ud klokken 7.59.

En varebil og en personbil bragede sammen ved Borup.
En varebil og en personbil bragede sammen ved Borup.
Der var tåget i området, hvor ulykken fandt sted.
Der var tåget i området, hvor ulykken fandt sted.
Powered by Labrador CMS