Kvinde kører galt i morgenbrandert

Var fastklemt i sin bil

Offentliggjort

En ulykke mandag morgen ender nu med en sigtelse mod en kvinde for spritkørsel.

Det skriver nordjyske.dk.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken på Nørlev Strandvej nord for Skallerup Klit klokken 07.15 mandag morgen.

Lå på siden

Først forlød det, at en bil med en person var kørt ud over en skrænt.

Men fremme på ulykkesstedet kunne redningsmandskab og Nordjyllands Politi konstatere at en bil var endt på siden efter at være røget af vejen og endt for foden af en bakke på beskedne to meter i højden.

Fastklemt

Bilens kvindelige fører var fastklemt og blev klippet ud af redningsmandskab.

Hun var ved bevidsthed hele tiden og blev kørt til behandling på hospitalet i ambulance.

Soloulykken får dog et kedeligt efterspil for kvinden, da hun ikke var helt appelsinfri på ulykkestidspunktet mandag morgen.

- Vi har fået taget en blodprøve af kvinden, og hun vil blive sigtet for spirituskørsel, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi, Karsten Højrup, til nordjyske.dk.

Powered by Labrador CMS