Kvinde jagtet af flere politibiler
Betjente måtte smadre ruden for at få kvinden ud
Ved du noget? Kontakt os her
En 56-årig kvinde udløste torsdag aften en gevaldig politijagt. Hun nægtede at stoppe, og selv med flere patruljevogne i hælene, fortsatte hun uantastet kørslen.
Dramaet fandt sted syd for Thisted, beretter tv2nord.dk.
- Patruljerne kørte flere gange op på siden af og ind foran bilen, men det fik hende ikke til at stoppe, fortæller vagtchef Ole Vanghøj til tv2nord.dk.
Lagde sømmåtte ud
Den sælsomme ekspedition sluttede først efter 25 kilometers kørsel, da betjentene lagde en sømmåtte ud.
Den ville kvinden ikke ødelægge sine dæk på.
Smadrede ruden
Til gengæld nægtede kvinden så at rulle vinduet ned. Til sidste smadrede betjentene ruden for at få kvinden halet ud af køretøjet.
Det er uklart, hvorfor kvinden ikke ville samarbejde med politiet. For hun kørte ikke for stærkt.
Hun får nu en række sigtelser på halsen, ligesom hun er blevet narkotestet.