Kvinde hastet på hospitalet efter brand
Tre personer var i brændende hus
En kvinde er hastet på hospitalet sent onsdag eftermiddag efter en brand i et hus på Markvænget i Hammerum ved Herning.
Det oplyser vagtchef hos Midt- og Vestjyllands Politi, Ole Vanghøj, til Nyheder.dk.
Der er tale om en kvinde på 78 år, som er den ene af husets to beboere.
Annonce
- Hun er kørt til tjek for røgforgiftning, siger Ole Vanghøj til Nyheder.dk.
Ukendt brandårsag
Det er uvist, hvad der er årsag til branden.
Annonce
Det bliver først undersøgt senere på ugen.

Ilden brød igennem taget på huset, og brandvæsenet er kort før klokken 19 fortsat i gang med efterslukning.
- Det vil vare frem til cirka klokken 21, siger Ole Vanghøj.
Kvindens 77-årige mand og en 42-årig datter var også i huset, da branden brød ud.
De reddede sig alle tre ud af huset ved egen hjælp.