Kvinde fundet død

Mand med relation til kvinden anholdt

Offentliggjort Sidst opdateret

En 51-årig kvinde er onsdag formiddag blevet fundet død i sit hjem i Holstebro.

Midt- og Vestjyllands Politi efterforsker sagen som et mistænkeligt dødsfald.

De seneste timer har politiet haft afspærret Lemvigvej i Holstebro under efterforskningen.

De pårørende er underrettet.

Bekendt fandt hende

 Det var en bekendt, der onsdag formiddag fandt den 51-årige død i sit hjem i det centrale Holstebro.

En mand er anholdt i sagen.

En kvinde er fundet død under mistænkelige omstændigheder i Holstebro.

Manden og den 51-årige kvinde har relation til hinanden.

Stor efterforskning

- Ved ethvert mistænkeligt dødsfald iværksætter vi en stor gerningsstedundersøgelse. Det er sådan en, vi har været i gang med siden onsdag formiddag omkring kvindens hjem i Holstebro, siger leder af efterforskningen vicepolitiinspektør Jim Hansen fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Retsmedicinere og kriminalteknikere har arbejdet på findestedet.

Og siden onsdag formiddag har Midt- og Vestjyllands Politi afsøgt området bredt med droner og hunde.

Powered by Labrador CMS