Kvinde fastklemt i trafikulykke
Bil ruller rundt på taget
En kvinde er fastklemt efter en ulykke i Nordsjælland tirsdag aften.
To biler kører af ukendte årsager ind i hinanden på Hillerødvej mellem Store Lyngby og Frederiksværk.
Det fortæller vagtchef ved Nordsjællands Politi, Christian Illum, til Newsbreak.dk.
Bilen med kvinden bag rattet er rullet rundt og endt på taget.
Kontaktbar
- Hun er kontaktbar og ved bevidsthed, men hun er fastklemt, siger Christian Illum til Newsbreak.dk.
Ingen personer i den anden bil er kommet noget fysisk til.
Der er spærret i begge retninger ved ulykkesstedet, og trafikanter opfordres til at finde en anden rute.
Kvindens pårørende er underrettet om ulykken, skriver Nordsjællands Politi på Twitter.
Hillerødvej ud for nr. 125 ved Kregme er spærret i begge retninger på grund af et færdselsuheld, mellem to personbiler.
— Nordsjællands Politi (@NSJPoliti) December 20, 2022
Politi, brandvæsen og ambulance arbejder på stedet. En kvinde er kommet til skade, men er ved bevidsthed. Vi har talt med en pårørende til hende.#politidk
Opdateres...