Kvinde dræbt i ulykke

Politiet arbejder stadig på stedet

En 61-årig kvinde er torsdag eftermiddag dræbt i en ulykke ved Allerød.
Offentliggjort Sidst opdateret

En 61-årig kvinde fra Græsted er dræbt i den ulykke, der spærrer Hillerødmotorvejens forlængelse.

Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.

Ulykken skete på strækningen omkring Allerød. Det er sporene i begge retninger, der er helt spærret.

"Politiets teknikere og en bilinspektør arbejder på stedet for at fastlægge årsagen til ulykken", skriver politiet, der ikke har yderligere oplysninger.

Strækningen er en tresporet motortrafikvej, hvor der er trafik i begge retninger i skiftevis to og et spor.

Vejene omkring motorvejens forlængelse Nymøllevej og Kollerødvej er også spærret.

De pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS