Annonce
Kvinde dræbt i ulykke
Politiet arbejder stadig på stedet
En 61-årig kvinde fra Græsted er dræbt i den ulykke, der spærrer Hillerødmotorvejens forlængelse.
Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Ulykken skete på strækningen omkring Allerød. Det er sporene i begge retninger, der er helt spærret.
Annonce
"Politiets teknikere og en bilinspektør arbejder på stedet for at fastlægge årsagen til ulykken", skriver politiet, der ikke har yderligere oplysninger.
Strækningen er en tresporet motortrafikvej, hvor der er trafik i begge retninger i skiftevis to og et spor.
Vejene omkring motorvejens forlængelse Nymøllevej og Kollerødvej er også spærret.
Annonce
De pårørende er underrettet.