Kvinde dør efter påkørsel

Politiet modtog en anmeldelse om en færdselsulykke på Bellahøjvej i København klokken 22.28 lørdag

Offentliggjort Sidst opdateret

En 85-årig kvinde er afgået ved døden, efter at hun blev påkørt af en varevogn på Bellahøjvej i København lørdag aften.

Det fortæller Espen Godiksen, der er vagtchef ved Københavns Politi.

Politiet modtog anmeldelsen om færdselsulykken klokken 22.28 lørdag.

- Kvinden afgik ved døden i umiddelbar forbindelse med ulykken, siger Espen Godiksen.

Politiet har været på stedet, og det samme har en bilinspektør.

En kvinde på 85 år er død, efter at hun blev påkørt af en varevogn i København lørdag aften. (Arkivfoto).
En kvinde på 85 år er død, efter at hun blev påkørt af en varevogn i København lørdag aften. (Arkivfoto).

- Vi er i gang med at undersøge de nærmere omstændigheder omkring ulykken, siger vagtchefen.

En bilinspektørs opgave er at undersøge alvorlige trafikulykker. 

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er blevet kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Vagtchefen fortæller, at politiet ikke mistænker, at føreren af varevognen har været påvirket af alkohol eller narkotika, og at ingen er anholdt i sagen.

Kvindens pårørende er underrettet.

Powered by Labrador CMS