Annonce
Kvinde dømt for voldtægt af 14-årig
Retten i Randers har afgjort, at en 34-årig kvinde skal fængsles for at være sammen med en mindreårig
En 34-årig kvinde skal 10 måneder i fængsel, eftersom hun er dømt for at have samleje med en 14-årig dreng.
Det har Retten i Randers afgjort fredag, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Det fandt sted på en adresse på Djursland i november sidste år.
Annonce
Sex adskillige gange
Drengen og kvinden har ifølge retten haft sex adskillige gange, og i retten kom det frem, at hun havde udført oralsex på drengen.
Udover at det seksuelle forhold til drengen, har hun haft udsat to andre drenge på 15 og 14 for blufærdighedskrænkelser som følge af uønsket berøring.
Annonce
Den 34-årige dømte har anket dommen og nægter sig skyldig.