Kvinde død i ulykke

Overlevede ikke sine skader fra frontalulykke

Offentliggjort Sidst opdateret

En 22-årig kvinde er død efter en ulykke lørdag morgen.

Her stødte kvinden frontalt sammen med en anden bil på Munkholmvej nær Holbæk.

Det oplyser vagtchefen ved Midt- og Vestsjællands Politi.

Kvindens familie er underrettet om dødsfaldet.

Uden for livsfare

I ulykken kom også en mand til skade. 

Først blev begge personers tilstand beskrevet som hårdt tilskadekomne.

En 22-årig kvinde er død efter ulykken nær Holbæk.

Lørdag eftermiddag meldes manden uden for livsfare. 

Vagtchefen kan ikke oplyse hans alder.

Ukendt årsag

Ingen andre personer var involveret i ulykken.

Lørdag er det endnu uvist, hvad der er årsag til ulykken. 

Men en bilinspektør har undersøgt ulykkesstedet, hvilket er kutyme i sager om alvorlige trafikulykker.

MIDT- OG VESTSJÆLLANDS POLITI

Midt- og Vestsjællands Politi dækker Greve, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lejre, Odsherred, Ringsted, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner.

Politikredsen har et samlet indbyggertal på ca. 440.000 borgere og strækker sig over et areal på ca. 3.000 km2 fra Stevns i syd og til Sjællands Odde i nord.

Der er ca. 740 ansatte i Midt- og Vestsjællands Politi, heraf er ca. 540 politifolk.

Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

Bilinspektøren kan blandt andet vurdere, hvor hurtigt der er kørt, eller om der er foretaget opbremsning eller lignende.

Politiet er færdige med dets arbejde på stedet.

Powered by Labrador CMS