Annonce
Kvinde død i ulykke
Hun blev torsdag ramt af en lastbil
En kvinde er torsdag eftermiddag død efter hun blev påkørt af en lastbil på Frederikshavnsvej i Sæby.
Sådan skriver TV 2 Nord.
Erklæret død på stedet
Annonce
- Hun er erklæret død på stedet, siger vagtchef Jesper Sørensen til mediet.
Der er tale om en 88-årig kvinde fra lokalområdet.
Anmeldelsen om ulykken kom klokken 13.19, hvor både politi og redning med det samme kørte til ulykkesstedet.
Annonce
Pårørende underrettet
En bilinspektør skal nu undersøge stedet og klarlægge, hvordan ulykken fandt sted.
Kvindens pårørende er underrettet.