Annonce
Kvinde død i ulykke
En kvinde er afgået ved døden, da hun torsdag blev påkørt på en metrostation
En kvinde er torsdag morgen afgået ved døden, efter at hun er blevet påkørt af et metrotog ved Lindevang Station.
Det oplyser Dyre Sønnicksen, der er vagtchef i Københavns Politi.
Ingen tidshorisont
Annonce
På grund af ulykken er der ingen metrodrift mellem Vanløse Station og Frederiksberg Station, skriver DR P4 Trafik København og Sjælland på den sociale platform X.
Der er ingen tidshorisont for, hvornår togene kører normalt igen.
Ikke identificeret
Annonce
På Lindevang Station er det metrotog, der har været involveret i påkørslen, blevet tømt.
Politiet kender endnu ikke omstændighederne omkring ulykken.
Kvinden er endnu ikke identificeret, og hendes pårørende er derfor ikke underrettet.