Kvinde død efter trafikulykke
En ældre kvinde, der lørdag var i et alvorligt sammenstød med en modkørende cyklist, er afgået ved døden.
Det bekræfter politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Henrik Jensen.
Der er tale om en 75-årig kvinde, der kørte sammen med en 65-årig mandlig cyklist.
Annonce
Det er politiets formodning, at de kolliderede på en cykelsti på Hanstholmvej nær Thisted, forklarer Henrik Jensen.
Hentet i lægehelikopter
Den 75-årige blev efterfølgende hentet af en lægehelikopter og fragtet til Aalborg Universitetshospital i kritisk tilstand.
Annonce
- Hun blev fløjet på grund af en hovedlæsion, og hun er siden afgået ved døden, oplyser politikommissæren.