Kvinde bakkede helt ind i kontorbygning

Kom intet til ud over chokket

Offentliggjort

- Skat!

- Ja.

- Sidder du ned?

- Ja, hvorfor?

- Jo, nu skal du høre, hvad den dumme bil har gjort...

Nogenlunde sådan kan det have lydt mellem en kvinde og hendes mand, efter at en kvinde klokken 13.45 torsdag kom grueligt galt af sted med sin bil i Odder i Østjylland..

Vi iler med at sige, at der kun skete materielle skader og mÃ¥ske lidt sÃ¥ret stolthed. 

Kvindens bil endte helt inde på kontoret.

Skulle bakke

Kvinden holdt på en parkeringsplads ved DLG/Land & Fritid Odder på Højmarksvej i Odder.

Hendes bils bagende pegede mod  DLG/Land & Fritid Odders kontorbygning.

For at komme ud fra sin egen plads ville hun bakke lige over på parkeringspladsen over for sin egen parkeringsplads og derpå køre frem.

Men kvinden fik alt for meget fart på og bakkede direkte ind i gennem vindue og murværk til DLG/Land & Fritid Odders kontorbygning og endte med bilen inde på et kontor, hvor der til alt held ikke sad nogen ved skrivebordet.

Kunne ikke komme ud

Horsens Folkeblad skriver, at kvinden efterfølgende først ikke kunne komme ud af bilen, men måtte kravle uskadt ud af den ene bagdør.

Kvinden blev tilset af en læge og derpå hentet af pårørende.

Når bilen er blevet bugseret ud af kontorbygningen går skadeservice i gang med at se, hvor meget overlast bygningen har lidt.

Powered by Labrador CMS