Kvæstet i bizar dobbelt-ulykke

Vejarbejder rigtig uheldig fredag morgen

Offentliggjort Sidst opdateret

En vejarbejder blev fredag morgen kvæstet i en bizar dobbelt-ulykke i Esbjerg.

Det fortæller vagtchef ved Syd- og Sønderjyllands Politi, John Christiansen, til Newsbreak.dk.

- Han falder først ned i en to meter dyb nedgravning. Og mens han er dernede bliver han på en eller anden måde ramt af skovlen på en rendegraver, siger John  Christiansen til Newsbreak.dk.

Syd- og Sønderjyllands Politi fik anmeldelsen klokken 08.14.

Med ambulance på sygehuset

- Manden har kvæstet sit ene ben. Han er blevet kørt på sygehuset med ambulance, siger John Christiansen.

Der er tale om en 58-årig mand.

Han var ved bevidsthed og kontaktbar under hele forløbet.

Den 58-årige mand røg ifølge vagtchefen først ned i udgravningen, inden han så blev ramt af rendegraveren.
Den 58-årige mand røg ifølge vagtchefen først ned i udgravningen, inden han så blev ramt af rendegraveren.
Powered by Labrador CMS