Annonce
Kvæstet i ansigtet efter arbejdsulykke
Arbejdstilsynet er underrettet om sagen
Politiet rykkede onsdag morgen klokken 07.41 ud til en arbejdsplads på Idunsvej i Køge sammen med ambulancepersonale, fordi en mand var kommet til skade i forbindelse med sit arbejde.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i døgnrapporten.
33-årig ramt af krog
Annonce
Det viste sig, at en 33-årig mand fra Ringsted havde fået en kvæstelse i ansigtet, da han var blevet ramt af krogen på en kran, som han havde benyttet i forbindelse med arbejdet.
Arbejdstilsynet blev underrettet om sagen, så tilsynet og politiet senere kan afgøre, om nogen kan drages til ansvar for ulykken.