Kvæstede modkørende livsfarligt
Ni kvæstede, da mand faldt i søvn og bankede ind i modkørende
En 43-årig mand er mandag ved Retten i Holbæk blevet dømt for at forårsage en ulykke, hvor to var i livsfare.
Ulykken skete på Kalundborgvej ved Svebølle øst for Kalundborg den 31. juli 2021.
I alt ni mennesker - herunder flere børn - kom til skade i ulykken.
Der var tre biler involveret i ulykken.
Faldt i søvn
Den 43-årig mand faldt i søvn bag rattet i fuldt dagslys sidste på eftermiddagen og kom over i den anden vejbane og kørte frontalt ind i en modkørende.
I begge biler var der passagerer - både voksne og børn.
En bilist, der kørte bag den sovende mand, kørte galt, da han prøvede at undvige at blive en del af ulykken.
Hastet på Riget
Akutlægehelikopteren, akutbilen, seks ambulancer og adskillige redningskøretøjer blev dirigeret til ulykkesstedet.
De to livsfarligt kvæstede blev bragt akut til Rigshospitalet, og to børn blev senere overført til Rigshospitalet.
Føreren af ulykkesbilen, der faldt i søvn, var umiddelbart uskadt efter ulykken.
Sådan var straffen
Mandag blev han idømt 6 måneders betinget fængsel, en bøde på 13.000 kr. og 2,5 års ubetinget frakendelse af kørekortet.
Indeholdt i straffen var en forseelse, hvor manden sidste påkørte en anden bilist i forbindelse med en overhaling på Holbækmotorvejen i morgentrafikken.
Den 43-årige modtog dommen.