Annonce
Kvælerslange på 'fri fod'
Den stak af lørdag aften
Politiet efterlyser en pythonslange, der er stukket af fra sin ejer.
Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.
Lørdag klokken 19.25 fik politiet en henvendelse fra en beboer i Risskov der uheldigvis havde mistet sin pythonslange.
Annonce
Han havde anbragt terrariet hvor slangen normalt opholdt sig på terrassen.
Da han på et tidspunkt igen tilså terrariet var slangen borte.
Bider ikke - under normale omstændigheder
Annonce
Slangen er en kvælerslange og er cirka en meter lang.
"Den er ikke giftig og bider under normale omstændigheder ikke", oplyser Østjyllands Politi.
Kontakt politiet på telefonnummer 114 med oplysninger.