Kusk dræbt ved julemarked: Hest løb løbsk
I 2001 blev en cyklist dræbt af en løbsk hest i midtbyen i Aarhus
En 61-årig kvindelig kusk er lørdag eftermiddag død i en ulykke ved et julemarked.
Lørdag eftermiddag skete der en ulykke ved et julemarked på Store Torv i Aarhus.
Det bekræfter Jes Frederiksen, vagtchef ved Østjyllands Politi, over for Newsbreak.dk.
Kusken af kapervognen kom så slemt til skade ved ulykken, at hendes liv ikke stod til at redde.
Da hesten løb løbsk, faldt hun af vognen og slog hovedet mod asfalten.
På trods af livreddende førstehjælp døde kvinden altså af sine kvæstelser.
Der skal have befundet sig tre passagerer i vognen, da ulykken skete.
"Føreren af hestevognen, som havde mange års erfaring med netop at køre hestevogn. Det er desværre en helt forfærdelig kombination af uheld der gjorde, at hesten løb løbsk", skriver Anna Lund, direktør Food-Aarhus, som er arrangør af julemarkedet, til Lokalavisen Aarhus
I 2001 blev en cyklist dræbt i krydset Mejlgade/Nørreport i Aarhus midtby.
Her blev cyklisten ramt af en løbsk hest foran en kapervogn.
Politiet modtog anmeldelsen om ulykken klokken 14.46.