Kunstig intelligens i Iphone og Ipad

Apple Intelligence er Apples svar på integration af kunstig intelligens i blandt andet Iphone og Ipad

Offentliggjort Sidst opdateret

Teknologivirksomheden Apple integrerer kunstig intelligens i en række styresystemer til produkter som Iphone, Ipad og computere.

Det fortæller virksomheden på en præsentation i Cupertino i den amerikanske delstat Californien mandag.

Apple kalder den integrerede kunstige intelligens Apple Intelligence.

Rygtet længe

Den kunstige intelligens vil kunne bruges i en række apps og funktioner på virksomhedens enheder.

Det har længe været rygtet, at Apple ville integrere kunstig intelligens i styresystemer, da mange af dets konkurrenter - som Meta, Google og Samsung - allerede har AI-integration i flere af deres produkter.

Powered by Labrador CMS