Kriminelle ligger på lur fredag
Danskere på tilbudsjagt er en af de it-kriminelles absolutte yndlingsretter, og flere vil falde i fælden, advarer it-sikekrhedsekspert
Med udsigt til enorme besparelser på både Black Friday og den efterfølgende Cyber Monday, der begge svarer til udsalgenes Champions Leauge, sidder de it-kriminelle mere på lur, end på noget andet tidspunkt af året.
Det skriver Ingeniørforeningen IDA i en pressemeddelelse.
Foreningens IT-sikkerhedsekspert Jørn Guldberg advarer om, at ikke mindst Black Friday kan lokke flere danskere i de it-kriminelles fælde.
Kigge ikke ordentligt efter
- Når der nærmest er lagt op til fest på fredag, sænker vi paraderne. Det betyder, at vi ikke kigger ordentligt efter når vi modtager mails eller sms’er. Det udnytter de it-kriminelle til både at oprette falske net-butikker, men i endnu højere grad til at sende falske beskeder fra enten butikker eller transportfirmaer, som fupper danskerne med links til falske hjemmesider, hvor man skal afgive MitID-oplysninger eller kortoplysninger, siger han
"Phishing", som metoden hedder, er en af de mest udbredte, og er også den de it-kriminelle bruger i perioden op til, at danskerne skal tjekkke om de eventurelt får skat tilbage.
En hel industri
Modsat den danske årsopgørelse er Black Friday og Cyber Monday et globalt fænomen, og det betyder også, at de helt store og professionelle grupperinger af it-kriminelle er i fuld gang.
- Det er efterhånden en hel industri, vi taler om. De er svære at spore, men vi har en formodning om, at det er internationale karteller, der har det her som deres indtægt, siger Jørn Guldberg.
Lettere at gå i fælden
Allerede nu advarer både politiet og flere banker om, at de it-kriminelle allerede er gang, og ifølge Guldberg er de it-kriminelle ikke længere de rene amatører, men er nu velinformerede og arbejder professionelt og struktureret.
- De it-kriminelle er blevet meget dygtigere. Hvor det før var halvdårlige kopier af firmaers eller myndigheders logoer og tekster fyldt med stavefejl, ser angrebene mere ægte ud i dag, og det er derfor lettere at falde i fælden, siger han.