Annonce
Kran vælter ned i dyb grøft
Havde personbil på ladet, som røg med i faldet
En mobil kran er røget ned i en syv meter dyb grøft.
- Den vejer 96 tons, så det bliver noget af en opgave at få den halet op igen, lyder det fra vagtchef Andreas Bang Andersen fra Midt og Vestjyllands Politi.
Den tunge kran kom kørende på Hovedgaden lidt udenfor Sorring, da chaufføren af uvisse grunde kom ud i det bløde føre i vejkanten.
Annonce
Havde bil på ladet
- Kranen havde en hvid personbil på ladet. Begge dele tipper rundt og vælter ned i grøften, siger vagtchefen til Newsbreak.dk.
Uheldet skete 12.46.
Annonce
- Det er vognmanden, der skal sørge for at få kranen op igen, fastslår vagtchefen.
Ingen er kommet til skade ved uheldet.