Kraftig røg fra byggeplads
Vejene omkring er i øjeblikket spærret
Onsdag morgen har der været brand på en byggeplads i Sydhavnen i København.
Det bekræfter Københavns Politi overfor Newsbreak.dk.
- Det er korrekt. Der er gået ild i noget tagværk på en byggeplads. Brandfolkene er derude. Ingen er kommet noget til skade, fortæller vagtchefen.
Spærret efter branden
Til gengæld er der i øjeblikket spærret ved Borgmester Christiansensgade, hvor branden opstod.
Det skriver Hovedstadens Beredskab på Twitter, hvor de samtidig bekræfter, at de er rykket massivt ud til branden.
De melder samtidig, at slukningsarbejdet kommer til et tage et sted mellem en til to timer.
#BorgmesterChristiansensgade: Opdatering. Vi arbejder i øjeblikket med en brand i tagkonstruktion på byggeplads. Ingen melding om personskader. Vi bliver på stedet i yderligere 1-2 timer. pic.twitter.com/AysYRPA1Ye
— Hovedstadens Beredskab (@HBeredskab) May 25, 2022