Kraftig eksplosion i boligområde
Ingen er kommet til skade, men politiet er massivt til stede i Brønshøj efter en kraftig eksplosion
Der har natten til søndag fundet en kraftig eksplosion sted på vejen Kildeager, som ligger i Brønshøj i den nordvestlige del af København.
Det oplyser Københavns Politi på det sociale medie Twitter.
- Vi er pt. massivt tilstede på Kildeager i Brønshøj i forbindelse med en kraftig eksplosion, skriver politiet.
Annonce
Ingen er umiddelbart komme til skade.
Ved intet endnu
- Der er ingen personskade eller fare for yderligere. Vi efterforsker sagen og har på nuværende tidspunkt ikke flere oplysninger, skriver politiet.
Annonce
Det vides ikke, om eksplosionen skyldes noget kriminelt, eller om der er tale om et uheld. Politiet oplyser ikke, hvorvidt nogen er anholdt i sagen.